Forhøjet blodtryk kaldes også "den stille dræber". Dette er dog ikke et overdrevet udtryk, da vi muligvis i meget lang tid praktisk talt ikke mærker nogen bivirkninger af en sådan tilstand. Derudover er der en hel række faktorer, der fører til forhøjet blodtryk, og det er som regel resultatet af en specifik ophobning af flere faktorer. Hvad der bestemt er optimistisk, er det faktum, at det er en ernæringsrelateret sygdom, men også selve livsstilen kan have en betydelig indflydelse på, om vi bliver syge. Alt dette gør vores daglige adfærd og vaner meget vigtige. Derfor er det værd at informere sig om virusets opståelsesmekanisme for effektivt at kunne beskytte sig mod det.
Hvad er forhøjet blodtryk?
Det normale blodtryk for en voksen bør variere mellem 120-129/80-84 mmHg. Sådanne værdier kaldes normen, og mindre udsving i den ene eller anden retning vil bestemt ikke føre til, at denne sygdom diagnosticeres hos os. Man kan derimod tale om hypertension, når blodtrykket overstiger 140/90 mmHg. Det er værd at nævne, at til den første diagnose af en sådan sygdom kræves det, at sådanne resultater forelægges ved to lægebesøg med flere måneders mellemrum. Lad os tilføje, at ved meget højere resultater kan en sådan diagnose stilles ved meget kortere intervaller. Dette er så en periode på flere dage til flere uger. I de seneste år har vi næsten overalt i verden kunnet observere en stigende procentdel af forekomsten af denne sygdom. Ifølge den landsdækkende WOBASZ-undersøgelse fra 2014 kæmper næsten 10 millioner mennesker med forhøjet blodtryk, og næsten halvdelen af dem er ikke klar over den stille trussel. Det er et virkelig enormt tal. Derudover er det sandsynligt, at denne procentdel vil fordobles inden 2035, hvis situationen ikke forbedres. Det er vigtigt at vide, at forhøjet blodtryk fører til mange farlige komplikationer. Det er den hyppigste årsag til andre hjerte-kar-sygdomme. På lang sigt kan det føre til slagtilfælde, hjerteanfald og endda nyre- eller synsskader.
Risikofaktorer for forhøjet blodtryk
Risikofaktorer for udvikling af forhøjet blodtryk kan opdeles i primære og sekundære. De blev udviklet i NFZ-rapporten om emnet forhøjet blodtryk fra 2019. Til den første gruppe hører:
- fedme
- overdreven natriumindtagelse
- genetiske faktorer
- kronisk stress
Til den anden gruppe af faktorer hører:
- overdreven alkoholforbrug
- nyresygdom
- søvnapnø
- nogle lægemidler
- Morbus Cushing
- primær hyperaldosteronisme
- Fæokromocytomer
Efter analysen af de potentielle risikofaktorer erkender vi straks, at mange af dem ligger uden for vores kontrol. Andre og deres ændring ligger dog inden for vores rækkevidde. Derfor er det værd at gøre alt, hvad vi kan, for ikke at øge den potentielle risiko for at udvikle forhøjet blodtryk i fremtiden.
Fedme og forhøjet blodtryk
Det er ingen stor hemmelighed, at fedme kan føre til mange alvorlige komplikationer og være den direkte årsag til mange sygdomme. Det er ikke anderledes med forhøjet blodtryk. Andelen af overvægtige og fede mennesker stiger støt. Ifølge de nyeste skøn levede omkring 25 % af de fede kvinder og omkring 30 % af de fede mænd i vores samfund i 2025. I dag er der næsten 530 millioner mennesker verden over, der er fede. Denne tilstand er intet andet end en patologisk, overdreven ophobning af gult fedtvæv i vores krop. Ud over de negative virkninger på dagligdags funktioner og livskomfort – især socialt – kan det også føre til forhøjet blodtryk. I dette tilfælde er en ændring i blodets sammensætning afgørende. I denne tilstand er mængden af HDL-lipoproteiner reduceret, mens mængden af LDL-kolesterol stiger. Derudover kan der opstå nedsat følsomhed af cellerne over for insulin, hvilket igen fører til en nedsat vævstolerance over for glukose. Det er disse faktorer, der kan bestemme forekomsten af forhøjet blodtryk i fremtiden, og desværre er det meget almindeligt.
Hvorfor er for meget salt skadeligt?
Et højt saltindtag, nærmere bestemt natrium, er en af årsagerne til forhøjet blodtryk. De gennemførte undersøgelser og observationer viser tydeligt sammenhængen mellem et højt indtag af dette mikroelement og forekomsten af forhøjet blodtryk. De nyeste ernæringsstandarder siger, at du bør indtage op til 5 gram natrium om dagen. Desværre overskrider vi i vores land i gennemsnit dette med 4 til 6 gram om dagen. Det er alt for meget. Faktum er, at salt findes i så mange fødevarer, at det kræver stor selvfornægtelse at begrænse sit forbrug. Den nemmeste måde kunne være blot at salte maden mindre. For overskydende natrium i blodomløbet kan markant reducere blodkarrenes elasticitet. Derudover forvrænger det karresistensen og påvirker samtidig nyrernes funktion, som er afgørende for blodtrykket. Hvad mange dog vil finde overraskende: også en næsten nulgrænse for natriumindtag kan fremme forekomsten af forhøjet blodtryk. For denne kemiske forbindelse er også nødvendig for kroppens glatte funktion og udgør sammen med kalium de vigtigste elektrolytter i vores krop.
Er stress og genetiske faktorer vigtige faktorer, der fører til forhøjet blodtryk?
Stress følger os fra starten. Kortvarig stress er ikke dårligt. Tværtimod kan det motivere vores krop til handling og gøre det muligt for os at fokusere på en bestemt handling. Desværre er de tider, vi lever i, meget stressende. En stor procentdel af mennesker lever i næsten konstant stress, og kronisk stress er farligt for vores helbred. Det kan nemlig have meget negative virkninger på vores blodkar. Dette skyldes det sympatiske nervesystem, som det påvirker direkte. Det fører ofte til en indsnævring af blodkarrene, så trykket fra det gennemstrømmende blod øges markant. Derudover findes der mange genetiske faktorer, der kan bestemme udviklingen af denne sygdom. Et eksempel er Liddle-syndromet. I dette særlige tilfælde er der en mutation i et gen, som fører til forhøjet blodtryk. På trods af alt er det dog så sjældne tilfælde, at de grundlæggende faktorer, der bidrager til udviklingen af forhøjet blodtryk, stadig er ernæringsrelaterede faktorer.
Hvordan beskytter man sig mod forhøjet blodtryk?
Der findes medicin, der effektivt kan sænke blodtrykket. Det er dog ikke værd at ty til, hvis vi bliver tvunget til at bruge dem. En meget bedre løsning ville være at indføre en livsstil og kost, der beskytter os mod udviklingen af denne snigende sygdom.
For det første motion og vægttab
Det Polske Kardiologiske Selskab siger, at en reduktion af kropsvægten med 10–15 % har stor indflydelse på sænkning af blodtrykket. Derudover er BMI-indekset ikke et perfekt redskab til vurdering af patienters tilstand. Det antages, at området mellem 23 og 25 er mest optimalt for at opretholde et normalt blodtryk. Desuden er fysisk aktivitet et fremragende middel mod denne sygdom. Endelig kan du med det styrke hjertet, øge hele kroppens ydeevne og dermed i høj grad bidrage til blodtryksnedsættelse. Langvarig, moderat og især regelmæssig motion har desuden en positiv effekt på blodkarrenes styrke, reducerer stress, mindsker risikoen for fedme og forbedrer endda velbefindendet. For at forebygge denne sygdom anbefales cirka 30 minutters daglig aktivitet. Det kan være en simpel gåtur, cykling, inlineskating, løb, svømning i poolen eller aerobic. Der vil helt sikkert være noget for enhver.
Begræns dit natriumindtag
Som vi allerede har skrevet, bør det daglige natriumindtag ikke overstige 5 gram. Denne værdi kan virke meget lav, men er afgørende for at opretholde et normalt blodtryk. Salt kan være vanedannende ligesom sukker, og mange mennesker kan ikke forestille sig et liv uden dette krydderi. Der findes dog mange alternativer, som ikke kun er sundere, men også mere velsmagende. Det reducerer ikke kun risikoen for sygdom, men kan også bringe meget variation ind i madlavningen. Meget gode alternativer til salt kan være alle slags krydderier (tørrede og friske), safter (tomat, citron), hvidløg, løg og mange andre. Hvis vi dog ikke kan undvære den karakteristiske salte smag på tungen, er brugen af kaliumsalt en god løsning. Lad os tilføje, at ikke kun overskydende natrium kan føre til forhøjet blodtryk. En lignende effekt kan forårsages af mangel på mange andre mikronæringsstoffer. For eksempel kalium, magnesium og calcium. Derfor er det værd at øge forbruget af produkter, der er rige på disse kemiske forbindelser. Til dem hører:
- Kartofler
- Frugter og grøntsager
- Bælgfrø
- Fisk
- Kød
- Mælk og mejeriprodukter
Hvorfor kan alkoholmisbrug og rygning føre til udvikling af forhøjet blodtryk?
Rygning og overdreven indtagelse af alkoholiske drikke er i dag blandt de mest almindelige afhængighedssygdomme. Alkohol er ikke kun en specifik kilde til tomme kalorier, men bidrager også til en stigning i blodtrykket. Derudover svækker det virkningen af blodtryksnedsættende medicin og øger dermed risikoen for slagtilfælde og andre sundhedsskadelige sygdomme. Rygning påvirker derimod direkte blodets tæthed, hvilket øger trykket. Derudover øges hyppigheden af hjertesammentrækninger, hvilket på lang sigt kan føre til mange andre sygdomme i hjerte-kar-systemet.
Resumé
Man kan uden overdrivelse sige, at både vi selv samt vores livsstil og kost har en direkte indflydelse på blodtrykket. Derfor er det bedre at forebygge forhøjet blodtryk end senere at skulle håndtere komplikationer og en langvarig behandlingsproces. Det er værd at bemærke, at diagnosen af denne sygdom normalt stilles relativt sent. Det skyldes, at den praktisk talt ikke forårsager symptomer, før det næsten er for sent. Derfor er det værd at måle blodtrykket regelmæssigt og ikke undervurdere mulige symptomer.
