INDHOLD:

• Klassificering af forstoppelse efter årsag:
• Diætbehandling
• Principper for anti-forstoppelsesdiæt – rigelig restdiæt:
• Yderligere hjælpemidler i kosten mod forstoppelse
• Hvad ellers end en diæt mod forstoppelse?
• Sammenhængen mellem forekomsten af forstoppelse og psyken
• Bristol-fæcesformen-skalaen
• Resumé

Forstoppelse er en af de mest almindelige, men sjældent rapporterede funktionelle lidelser i mave-tarmkanalen. Årsagen til disse lidelser kan være mange, og derfor er løsningerne på dette problem også forskellige, men fra starten.

Forstoppelse er per definition et symptom på sjælden afføring (mindre end 2 gange om ugen) eller tilstedeværelsen af hård, trykkende afføring ledsaget af følelsen af ufuldstændig tømning. Et yderligere kriterium er en ændring i afføringsrytmen, for eksempel fra 3 gange om dagen til 1-2 gange hver 3. dag. For en fuldstændig objektiv vurdering af, om der foreligger forstoppelse eller ej, skal man være opmærksom på, om der ikke er store mængder slim eller blod i afføringen (ved blod i afføringen varer det meget længe). mørk / sort farve). Hvis disse yderligere symptomer er til stede, er lægelig rådgivning nødvendig.

Forstoppelse kan ledsages af oppustethed, ubehag og mavesmerter.

Den normale tarmtransittid er cirka 24-48 timer, hos personer med kronisk forstoppelse kan denne tid forlænges op til 120 timer.

Klassificering af forstoppelse efter årsag:

• idiopatisk/primær forstoppelse – ikke sygdomsrelateret, mere end 90 % af forstoppelser forekommer:
  • funktionel – forårsaget af forstyrrelser i mavetarmmotiliteten, som hovedsageligt skyldes forkert kost, mangel på motion og fysisk aktivitet
  • ved langsom passage / atonisk forstoppelse – for langsom bevægelse af føden gennem fordøjelseskanalen, afføringen er hård og har form som tørre ruller
  • dyssynergisk defækation / spastisk forstoppelse – overdreven eller omvendt manglende sammentrækning af muskler, der bidrager til defækation og nogle gange fører til inflammation. Afføringen har form som små klumper eller en tynd blyant.
• Forstoppelse, især forårsaget af sygdom i tyktarmen: irritabel tarmsyndrom (forstoppelsesform), divertikulose, kræft og andre kræftformer, brok, volvulus, forårsaget af analstenose som følge af inflammation (Morbus Crohn, iskæmisk inflammation, tuberkulose),
• Analstenose, hæmorider, kræft, rektumdivertikler og andre.
• Forstoppelse forårsaget af medicin: anæstetika og analgetika, antikolinergika, antidepressiva, antikonvulsiva, antiparkinsonmidler, calcium- eller aluminiumholdige, jernpræparater, opioider, blodtryksnedsættende medicin (f.eks. diuretika, β-blokkere).
• Forstoppelse på grund af psykiske lidelser: depression, anorexia nervosa,
• og andre.

Diætbehandling

En diæt mod forstoppelse er grundlaget for behandlingen, uanset typen af forstoppelse. Ved idiopatisk, altså ikke sygdomsrelateret forstoppelse, er bekæmpelse af forstoppelse kun mulig med en diæt. I andre tilfælde er det nødvendigt at behandle den underliggende årsag – sygdommen, seponering af medicin (hvis muligt) for at udelukke forstoppelse.

Principper for anti-forstoppelsesdiæt – rigelig restdiæt:

1. Nøglen er at øge mængden af fibre . Når det handler om at øge fiberindholdet i kosten, handler det ikke kun om at indføre eller erstatte hvedeprodukter (af hvidt mel) med fuldkornsprodukter, men også om at øge andelen af grøntsager og frugt i kosten. De indeholder yderst gavnlige opløselige fibre. Denne fiber har også en positiv effekt på tarmfloraen – den er et præbiotikum ("mad til bakterier"). Ikke alle grøntsager og frugter indeholder lige meget fiber.

• Et andet yderst vigtigt element i en kost rig på affaldsstoffer er at øge væskeindtaget. Den gennemsnitlige afføring består af 75 % vand. En afføringsstagnation i tarmen som følge af forstoppelse reducerer denne mængde til omkring 60 %. At drikke tilstrækkeligt med vand fordelt over dagen forebygger forstoppelse og understøtter den positive virkning af kostfibre.
• En anden anbefaling er at reducere mængden af fedt og kulhydrater i kosten.
• For at forebygge forstoppelse bør du sørge for ikke at spise for meget og spise regelmæssige måltider. For store portioner og desuden hurtig spisning fører til, at kroppen "ikke kan følge med i behandlingen og optagelsen af den indtagne mad".
• Ved anti-forstoppelsesdiæt bør produkter med forstoppende egenskaber undgås: modne bananer, kakao, blåbær (især sorte), sort te (især stærkt brygget), hvedebrød, hvid ris, kogte gulerødder, vin (især tør rødvin), søde snacks og en slags fastfood.
• Visse fødevarer, herunder bælgfrugter, forårsager oppustethed og kan give luft i maven. Disse effekter er ikke gavnlige for personer med forstoppelse og bør derfor undgås.

Ved spastisk forstoppelse, altså forstoppelse forårsaget af unormal sammentrækning af musklerne, der bevæger afføringen, virker de ovennævnte anbefalinger ikke. Ved denne form for forstoppelse anvendes som regel en skånekost for at lette afføringspassagen og lindre den opståede inflammation.

Yderligere hjælpemidler i kosten mod forstoppelse

Ud over de ovennævnte retningslinjer er det værd at støtte sig med yderligere "tricks" ved en kost rig på affaldsstoffer. De er ikke komplicerede og kan især hjælpe ved langvarig forstoppelse. Blandt dem er:

• Drik et glas vand straks efter opvågning
• Drik dagligt blomme-kompot eller spis 2-4 blommer til hvert måltid
• Drik et glas Kefir , kærnemælk, syrnet mælk eller yoghurt hver dag
• Indtagelse af en ekstra portion frø alene eller som tilbehør til retter, f.eks. hørfrø, græskarkerner, solsikkekerner, giver flere kostfibre.
• Introduktion til kosten med fermenterede produkter, der har en probiotisk virkning på fordøjelsessystemet, f.eks. surkål, syltede agurker osv.

Hvad ellers end en diæt mod forstoppelse?

Ud over kosten er livsstilsændringer nyttige ved behandling af forstoppelse. Det handler først og fremmest om at øge den fysiske aktivitet. Faktisk er det i starten tilstrækkeligt at gå mindst 30 minutter i et jævnt, hurtigt tempo.

Derudover, når kost- og livsstilsændringer alene ikke hjælper mod forstoppelse, anvendes såkaldt afføringsrutine. De består blandt andet i regelmæssig, rolig afføringsudtømning eller afføringsforsøg i ca. 15-20 minutter uden stærk trang, f.eks. om morgenen efter morgenmaden.

Andre metoder, der hjælper mod forstoppelse, omfatter blandt andet varme omslag og massage. Børst området omkring tarmen og stedet for afføringsophobning.

Hvis gennemførelsen af diæt, livsstilsændringer og afføringsrutine ikke giver resultater, eller virkningerne er målbare, er det nødvendigt at kontakte en læge eller ernæringsekspert. Det kan være nødvendigt at kontrollere rigtigheden af de gennemførte ændringer eller indførelsen af en farmakologisk behandling i sådanne tilfælde. Medicin, der reducerer forstoppelse, omfatter medicin, der øger afføringsmassen, osmotiske afføringsmidler, afføringsblødgørere (paraffinolie, ricinusolie) og irritanter (glykosider, anthrachinoner). Kronisk medicin bør aldrig stoppes uden lægeligt tilsyn. En farmakologisk behandling udføres kun, hvis alle ikke-farmakologiske metoder er ineffektive. Derudover skal det understreges, at disse lægemidler ikke behandler årsagerne til forstoppelsen, men kun lindrer symptomerne.

Sammenhængen mellem forekomsten af forstoppelse og psyken

De psykiske tilstande, der påvirker forekomsten af forstoppelse, omfatter stress og hastværk eller forskellige former for psykiske lidelser. Derfor er det ofte nødvendigt at samarbejde med en psykolog. Du kan fastsætte dine egne spisetider og spise i et roligt tempo. Derudover er det værd at afsætte tid til hvile og afslapning hver dag. Søvn er også vigtig, den rette søvnlængde er omkring 6-8 timer.

Bristol-fæcesformen-skalaen

Læger bruger nogle gange Bristol-fæcesformen-skalaen til vurdering af afføringen. Den bruges til at opdele den udskilte afføring i 7 typer og dermed vurdere korrektheden af forstoppelse over normal afføring til diarré. Denne skala er yderst illustrativ og bredt tilgængelig, så vi kan også bruge den selv.

Resumé

Grundlaget for behandling af forstoppelse er en kost med overvejende højt fiberindhold og livsstilsændringer. Andre metoder er afføringsrutine. I kritiske tilfælde kan medicinsk behandling være nødvendig. Det er dog altid værd at finde årsagen til forstoppelsen, da den kan skyldes en eksisterende sygdom eller medicin. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at udelukke den grundlæggende årsag. Du bør kontakte din læge for dette.