Sæsonbestemt mad. Hvorfor og hvordan spise sæsonbestemt?
INDHOLD
I diætetikens verden findes der mange ernæringsmodeller. Ernæringseksperter og ernæringsforskere diskuterer, hvad og hvordan man bør spise for at opnå god sundhed og en velproportioneret figur. Uanset hvilken retning du vælger, er der dog nogle grundprincipper, som alle er enige om. Et af dem er at spise sæsonbestemte produkter.
Hvorfor er sæsonbestemte produkter vigtige?
I dag kan vi praktisk talt få enhver grøntsag og frugt i handlen året rundt. Nogle gange kan de være sværere at finde, men hvis vi gør en lille indsats, vil vi helt sikkert finde dem. Men spørgsmålet er, om det er det værd? Vi ved jo meget godt, at sommergrøntsager og vinterfrugter ikke smager ens. Allerede smagskvaliteterne beviser den lavere kvalitet af produkter uden for sæsonen. Hvorfor er det sådan? Fordi de dyrkes under helt andre forhold, f.eks. i drivhus med kunstigt lys, gødes de meget mere for overhovedet at kunne vokse. Alt dette tjener ikke produktets næringsværdi, som hører til helt andre måneder i sæsonen.
Der er også mulighed for, at produkter fra den aktuelle sæson er kommet til os fra meget langt væk. De dyrkes i andre lande under den lokale sæson og er beregnet til eksport. Desværre tager denne proces som regel relativt lang tid. Under transport mister disse produkter mange værdifulde vitaminer og mineraler, for tiden arbejder altid imod høsten. For at de overhovedet kan nå til os, skal de beskyttes korrekt med konserveringsmidler, hvilket naturligvis mindsker deres kvalitet og næringsværdi.
Ud over at sæsonbestemte produkter er sundest for vores krop, er en ekstra fordel den relativt lave pris. Derfor betaler vi i juni for en kurv jordbær det samme som for en lille plastikbakke i januar. Og deres smag er, som allerede nævnt, uforlignelig.
Hvordan spiser man sæsonbestemt?
Ofte ved vi intuitivt, hvad der bør stå på vores menu på et bestemt tidspunkt af året. Især om sommeren, når boderne bukker under vægten af opmuntrende grøntsager og frugter, har vi ikke noget problem med valget. Vi spiser friske jordbær, hindbær, tomater og agurker. Faktisk dukker de allerede op om foråret i form af tidlige grøntsager. Det er dog værd at give dem særlig opmærksomhed, da leverandørerne i øjeblikket overbyder hinanden for at levere disse produkter til os så hurtigt som muligt. Det sker, at de benytter adskillige støttende metoder. Mens vi tror, at vi spiser sund, frisk, ung grøntsag, kan det ske, at vi faktisk forsyner os med en kemisk bombe.
Efteråret er også en tid, hvor farverne på boderne glæder øjet. Der er orange græskar, lilla blommer, røde eller grønne æbler. Lad os skynde os at bruge disse lækkerier, for deres saftige farver er det bedste bevis på den næringsværdi, de bærer.
Nogle gange opstår problemet om vinteren. Ikke alle af os ved, hvilke grøntsager og frugter der kan kaldes vinterprodukter. Selvfølgelig kan vi på denne årstid også spise nogle efterårsskatter, for hvis de opbevares godt – under kølige forhold – mister de næsten ikke værdi. Og ja, i vores spisekammer kan vi for eksempel opbevare græskar, æbler, kartofler. Typiske vintergrøntsager er rosenkål, grønkål og rodfrugter.
Derudover findes der hele året rundt mange grøntsager og frugter, som løg, svampe og forskellige kåltyper. Lad os ikke glemme de hele året tilgængelige agurker, for deres værdi for vores sundhed kan ikke overvurderes. Lad os også huske, at vi ikke behøver at opgive produkter, der stammer fra en anden sæson helt. Det er nok at tilberede frostvarer i den rigtige måned for deres vækst – det er den sundeste måde at opbevare mad på, da de bevarer eller konserverer de fleste vitaminer og mineraler fra friskvaren.
Hvis vi er i tvivl om, i hvilken måned vi skal inkludere bestemte grøntsags- og frugtsorter i vores menu, er det værd at bruge en af de mange sæsonkalendere for produkter, der findes på internettet. Husk til sidst at holde måden med princippet om sæsonbestemthed af grøntsager og frugter, som med alt andet. Lad os prøve at omsætte det til praksis og spise sundt, men hvis vi i januar af og til spiser jordbær (helst skyllet ned med J-champagne), sker der ikke noget galt.
UDGIVERENS VALG
Geschälte Sonnenblumenkerne 1 kg BIOGO
- €3,04
€3,57- €3,04
- Enhedspris
- / om
Mandeln 1 kg BIOGO
- €11,69
€13,75- €11,69
- Enhedspris
- / om
Walnüsse 800 g BIOGO
- €8,65
€10,18- €8,65
- Enhedspris
- / om
Tasche #changezbiogo Baumwolle v.2
- €4,01
- €4,01
- Enhedspris
- / om
GESCHÄLTE SONNENBLUMENKERNE BIO 1 KG BIOGO
- €4,44
€5,22- €4,44
- Enhedspris
- / om
Haferflocken 800 g BIOGO
- €2,34
€2,76- €2,34
- Enhedspris
- / om
Ungeschälte Buchweizengrütze 1 kg BIOGO
- €2,81
€3,31- €2,81
- Enhedspris
- / om