• Hvad påvirker calciumoptagelsen?
• Vitamin D
• Vitamin C
• Magnesium
• Fosfor
• Protein
• Fedtstoffer
• Oxalater (oxalsyre og fytinsyre)
• Fruktaner (inulin, oligofruktose, fruktooligosaccharider)
• Kostfibre, resistent stivelse, kost med højt indhold af rester
• SAMMENFATNING
• Litteraturliste

Calcium er et af grundelementerne, der er nødvendige for kroppens glatte funktion. Det er hovedbestanddelen, der opbygger knogler og tænder. Men det er ikke alt, da det også er involveret i blodets koagulation. Mangler hos mennesker er relativt almindelige, derfor er det vigtigt at kende til stoffer, der kan reducere dets biotilgængelighed – dvs. kroppens evne til at optage det.

Hvad påvirker calciumoptagelsen?

Mange faktorer påvirker kroppens evne til at optage calcium, herunder: vores alder, kost, calciumkilden. På nogle har vi ingen indflydelse, på andre har vi. I dag vil jeg fokusere på at beskrive de kostbestanddele, der påvirker dets biotilgængelighed.

Vitamin D

Vitamin D spiller en vigtig rolle i calciumoptagelsen. Ved at stimulere syntesen af calciumbindende protein med erytrocytter muliggør det transport fra tarmen til de relevante kroppens celler. Derudover fremmer vitamin D reabsorptionen af calcium, hvilket forhindrer et overdreven calciums tab i urinen. For at sikre den rette mængde vitamin D (30-50 µg/ml 25-hydroxycholecalciferol i blodet) bør man opholde sig i solen i 10-15 minutter med ca. 18 % kropsudsættelse uden solcreme. Det er yderst vanskeligt at dække behovet gennem kosten. For lidt vitamin D reducerer calciumoptagelsen med ca. 30-50 % til maksimalt 15 %. På lang sigt kan dette føre til mineraliseringsforstyrrelser i knoglematrix, osteomalaci, rakitis og osteoporose [1] [2].

Vitamin C

Vitamin C -kilder kan f.eks. være hyben, acerola, sort peber, solbær, appelsiner, kiwi. Takket være det optages calcium bedre, men ikke kun calcium er værd at nævne, da tilstedeværelsen af vitamin C øger optagelsen af jern og magnesium [3].

Magnesium

Magnesium påvirker transporten af calcium og kalium gennem plasmamembraner og transporten af calcium til og fra knoglerne. Magnesiumsalte omslutter et mineral kaldet hydroxyapatit i knoglerne. Det består af calcium og fosfor og udgør bindevævets skelet, som påvirker knoglestyrken. Magnesium er essentielt for dets dannelse. Magnesiumrige produkter er f.eks. sesam, valmuefrø, mandler, pistacienødder, græskarkerner, fuldkornsbrød, klid, spirer, boghvede og mange andre [4].

Fosfor

Calciumabsorption påvirkes ikke, men ved langvarig brug af antacida som magnesiumhydroxid og aluminiumhydroxid dannes uopløselige fosforbundne salte, der forårsager hypofosfatæmi (fosformangel), hvilket i sidste ende fører til øget, men samtidig øget calciumudskillelse i urinen. Alt i alt fører dette til et fald i calciumniveauet i kroppen. For at sikre den rette koncentration af calcium i kroppen er det derfor vigtigt at være opmærksom på forholdet mellem calcium og fosfor. Under optimale forhold bør det være 1:1 [4].

Protein

Protein kan påvirke calciumoptagelsen på to måder. For lidt forstyrrer calciumtransporten gennem tarmvæggen til de relevante kropsdele. Calciumtransportøren i form af et protein består hovedsageligt af aminosyrerne lysin og arginin, hvorfor disse bør have særlig opmærksomhed i perioder med øget calciumbehov. For meget protein øger diuresen og samtidig udskillelsen af calcium i urinen. Det optimale forhold mellem calcium og protein er 16 mg Ca til 1 g protein [1] [4].

Fedtstoffer

Fedtstoffer er bestanddele af fedt, der påvirker dets egenskaber. Der findes mættede og umættede fedtsyrer, hvoraf de sidstnævnte yderligere opdeles i enkelt- og flerumættede. Studier viser, at tilstedeværelsen af umættede fedtsyrer øger calciumoptagelsen. Derudover har personer med fedtmalabsorption nedsat calciumoptagelse (resorption). Mekanismen bag denne sammenhæng er endnu ukendt [1] [4].

Oxalater (oxalsyre og fytinsyre)

Oxalater, eller rettere oxalsyre, binder sig til calcium og danner uopløselige salte - calciumoxalater, som ikke kun reducerer tilgængeligheden, men også i overskud kan føre til dannelse af nyresten. Derfor er det værd at undgå oxalsyreholdige produkter ved øget calciumbehov eller holde større afstand mellem calciumrige produkter eller kosttilskud. Oxalsyre findes i større mængder i f.eks. rabarber, skvalderkål, spinat, bladbede, rødbeder, kaffe, kakao, te [4].

Fruktaner (inulin, oligofruktose, fruktooligosaccharider)

Der findes i øjeblikket ingen studier på mennesker, der bekræfter sammenhængen mellem fruktaner og calcium, selvom foreløbige undersøgelser er relativt lovende, især for inulin. Det antages, at denne sammenhæng skyldes et fald i pH-værdien som følge af fermentering, hvilket igen øger den passive optagelse af calcium gennem tarmvæggen [1] [9].

Kostfibre, resistent stivelse, kost med højt indhold af rester

Store mængder kostfibre reducerer calciumoptagelsen, og denne sammenhæng ses også ved tilstrækkelig calciumforsyning. Resistent stivelse (en del af uopløselige kostfibre) opfylder dog ikke denne betingelse ifølge undersøgelser. Tilstedeværelsen af resistent stivelse øger fiberoptagelsen. Der kræves yderligere forskning for at klarlægge de præcise mekanismer bag de observerede virkninger. På grund af de mange sammenhænge vedrørende calciumoptagelse anbefaler nogle forskere dog ikke at indtage calciumrige produkter med store mængder kostfibre, som det er tilfældet ved calciumtilskud. Det kan også være fordelagtigt at holde afstand mellem indtagelse af kosttilskud og måltider [4] [10].

SAMMENFATNING

Vitamin D og C, magnesium, laktose, kasein, inulin øger tilgængeligheden af calcium, fosfor og protein påvirker også positivt calciumets biotilgængelighed ved passende dosering. På den anden side reducerer oxalater, mættede fedtsyrer, alkohol, højt fiberindhold i måltidet, for lav koncentration af vitamin D og magnesium calciumoptagelsen. På grund af så mange afhængigheder påpeger nogle kilder, at det er bedst at supplere calcium alene mellem måltider eller forsøge kun at supplere det i nærvær af produkter, der øger dets biotilgængelighed.

LITTERATURLISTE:

1. Dolińska Barbara, Mikulska Agnieszka, Ryszka Florian : Calciumabsorptionsfremmere; Annalen Akademien Medizin Silesiensis 209, 63(1): 76-83
2. Jarosza Mirosława, Rychlik Ewy, Stoś Katarzyna, Charzewska Jadwiga: Ernæringsstandarder for den polske befolkning og deres anvendelse; Nationalt Institut for Folkesundhed - Nationalt Institut for Hygiejne 2020
3. Gralak Mikołaj A., Bertrandt Jerzy, Kłos Anna, Stryczek Anna B., Dębski Bogdan: Indflydelse af træning og tilskud af vitamin C på mineralindholdet i leveren hos rotter; LEVEMIDLER. Videnskab, Teknologi, Kvalitet, 2009, 4 (65), 352 - 360
4. Szeleszczuk L. Kuras M.: Betydningen af calcium i menneskelig stofskifte og faktorer, der påvirker dets biotilgængelighed i kosten; Meddelelse. Afdeling. Landbrug. WUM, 2014, 3, s. 16-22
5. Mykkanen HM, Wasserman RH: Forbedret calciumoptagelse gennem caseinphosphopeptider hos rakitiske og normale kyllinger., J. Nutr., 1980, 2141-48
6. Maurel DB, Boisseau N., Benhamou CL, Jaffre C. Alkohol og knogler: Gennemgang af dosisvirkninger og mekanismer Osteoporose int. 2012, 23, 1-16 (rev.)
7. Laitinen K., Valimäki M. Alkohol og knogler. Calcif. Gewebe int. 1991, 49, 70-73.
8. Lengemann FW, Wasserman RH, Comar CL: Studier om forstærkning af radioaktiv calcium og radioaktiv strontiumoptagelse gennem laktose hos rotter., J. Nutr., 1959, 68: 443-56
9. Ewa Cieślik, Kinga Topolska: Indflydelse af fruktaner på biotilgængeligheden af udvalgte mineraler; Mad 2002, 3(32): 5-16
10. Dagmara Orzeł, Monika Bronkowska, Marzena Styczyńska: Indflydelse af resistent stivelse på Ca- og P-absorption hos WISTAR-rotter; Bromat. CHEM. GIFTIG. – XLII, 2009, 4, s. 1161 – 1166