INDHOLD:

• Enkle dagligdags regler, der bidrager til beskyttelse af miljøet

Hver person på jorden efterlader sit CO2-aftryk, altså mængden af drivhusgasser, som en person producerer. Det består af den producerede affald, forbruget af energi og andre ressourcer. Til menneskelige behov fældes skove og bruges til landbrug og dyrkning. Vi forbruger utallige hektoliter vand samt fossile brændstoffer. Vi producerer tonsvis af affald, plastik, tekstiler og mere. Det virker som om, at vores planets ressourcer kun tjener os og er uudtømmelige. Dog bliver det naturlige miljø stærkt belastet af vores aktiviteter. På blot få årtier er mere end halvdelen af de vilde dyre- og plantearter uddøde.

Nu er det tid til at genoverveje vores daglige adfærd og vaner og tænke over, om vi kan gøre noget for at tage hensyn til miljøet. Du behøver ikke at vende dit liv på hovedet med det samme – leve vegansk eller undvære bilen. Til at begynde med er små ændringer nok, som kan gøre en stor forskel for kommende generationer. Her er nogle af dem.

Enkle dagligdags regler, der bidrager til beskyttelse af miljøet

• Mindre pålæg og kød, mere grøntsager og frugt – i hverdagen tænker vi ikke over, at dyrehold og kødproduktion er forbundet med dannelsen af enorme mængder drivhusgasser (over 20 % af drivhusgasemissionerne stammer fra animalske produkter). Det er mere end landtransport, luft- og søtransport tilsammen. I øjeblikket udgør husdyr op til 60 % af alle pattedyr i verden. Transporten af kødprodukter til lagre, butikker og derefter til vores hjem eller elforbruget på gårdene er en kilde til øgede CO2-udledninger til miljøet. Regnskove fældes uigenkaldeligt for at give plads til opdræt af dyr og dyrkning af foder til dem. Dyrehold og foderproduktion forbruger store mængder vand. Også animalske produkter har en andel på markedet for plastindpakkede fødevarer. Alt dette fører til, at flere og flere mennesker af økologiske grunde vælger vegetarisme. Vi behøver dog ikke helt at undvære kød for at tage hensyn til miljøet. Kød er meget vigtigt i vores kultur. Det forbindes med velstand, gæstfrihed og højtider. Men vi behøver ikke nyde det hver dag. Det er nok, at vi spiser det fra tid til anden, ved højtider eller andre familiefester. Vælg kød og pålæg fra økologisk produktion, ikke pakket i plastikbakker.
• Undgå plastikposer og plastposer – vi bør handle med vores egne, genanvendelige stofposer. Det virker som om, alle allerede ved det, men mange af os glemmer det bare dagligt. Indkøbsposer bør du helst have i håndtasken eller opbevare et lager i bilen. Pak ikke frugt og grøntsager i plastposer ved køb, men i genanvendelige poser. Produkter som en klase bananer, blomkål eller for eksempel peberfrugter behøver slet ikke separat emballage i plastik.
• Bæredygtig mode – tøjkæder har vænnet os til, at tøjkollektioner konstant ændres flere gange om året. Modebranchen kaster konstant "must-haves" efter os og foreslår køb af endnu et par jeans, bluse, håndtaske osv. Men har vi virkelig brug for otte bukser, tre vinterfrakker og ti håndtasker? Det viser sig, at produktionen af et par jeans bruger op til 10.000 liter vand. Og hvad sker der med tøjet, vi smider ud, når vi opdager, at det ikke længere er moderne? Dusinvis af tons tøj ender på lossepladser. Butikkerne kan ikke sælge alle producerede beklædningsgenstande. Tøjindustrien står for 20 % af verdens samlede vandforbrug og 8 % af drivhusgasserne. Før vi køber endnu et par bukser, bør vi overveje, om det virkelig er nødvendigt. Det er også værd at handle i genbrugsbutikker og bytte tøj med en ven.

• Affaldssortering – virker selvindlysende, og alle har hørt om det, men der findes så mange myter om, at det ikke er værd at sortere affald, fordi det alligevel blandes i skraldebilen, at mange mennesker ikke bekymrer sig om affaldssortering. Og sortering af affald er grundlaget, som vi bør lære allerede i en ung alder. Det er en af de nemmeste måder at bidrage til beskyttelse af miljøet på.
• Genanvendelige produkter – papirhåndklæder, engangslommetørklæder, svampe til opvask, plastikbægre eller sugerør – vi bruger alt én gang og smider det straks væk, hvilket skaber enorme mængder affald. Bordet kan tørres af med en genanvendelig bomulds- eller linnedklud. I stedet for at købe kaffe i en plastikbæger i byen, kan vi tage den med hjem i en termokop.
• Hjemmelavede rengøringsmidler – for eksempel fosfater i vaskepulver fra drogistbutikker – bidrager væsentligt til forurening af miljøet. Alle slags badeværelsesrengøringsmidler, afkalkningsmidler og spildevand ender i grundvandet. I stedet kan du bruge eddike og natron samt traditionelle sæbeflager til vask. Det bliver ikke kun mere økologisk, men også mere økonomisk.

Dette er blot nogle af de økologiske forslag, hvis indførelse i hverdagen ikke kræver meget indsats og ofre fra os. Lad os også huske, at vores adfærd kan være et forbillede for andre, især for børn, hvis økologiske vaner i fremtiden bliver normen.