Kaffe er efter te og vand verdens næstmest populære drik. Den nydes bekvemt hjemme eller på fine restauranter. Der findes utallige måder at tilberede kaffe og dens varianter på, og dens smag, duft og udseende varierer afhængigt af sorten. Det er ikke en overdrivelse at sige, at de fleste mennesker ikke kan forestille sig en morgen eller endda en hel dag uden den. Der drikkes omkring 3 milliarder kopper kaffe dagligt på verdensplan, og i Polen varierer kaffeforbruget mellem 1 og 1,5 kopper pr. dag pr. indbygger. Den værdsættes for sin opkvikkende virkning og en række sundhedsfremmende egenskaber. Blandt alle disse kaffetendenser skiller den uristede råkaffe sig dog mere og mere ud og vil være dagens heltinde.
Hvad er kaffe egentlig?
Kaffe er intet andet end frugten fra kaffetræet. Det er stedsegrønne træer og buske, der hovedsageligt vokser i Afrika, Sydamerika og Asien. Ifølge historiske kilder var kaffe allerede kendt i Afrika omkring år 550 e.Kr. Der er i øjeblikket klassificeret op til 104 unikke kaffesorter. Afhængigt af sort og vejrforhold kan kaffesmagen variere. Ristningsprocessen, kaffens varighed samt bryggemetoden har indflydelse {1,2}.
Ristet kaffe
Den egentlige proces med at riste kaffe er vigtig for dens smag samt næringsindhold. Kafferistning foregår ved en bestemt temperatur og under kontrollerede forhold. Det bemærkes, at det afhænger af kaffesorten, dens surhedsgrad, formalingsgraden eller selve risteren. Dette giver kaffen en mere intens smag og aroma. Desuden falder kaffens surhedsgrad under denne proces.
Egenskaber ved ristet kaffe
Det første, der kommer i tankerne ved ordet "kaffe", er uden tvivl koffein. Det anslås, at en espresso lavet af formalet kaffe indeholder omkring 100 mg koffein, og den terapeutiske dosis er 200 mg. Dette stof er en almindelig bestanddel i medicin og præparater mod migræne, astma, smertestillende midler og stimulanser. Hvad mineraler angår, indeholder kaffe grundlæggende ingen vitaminer, men mikronæringsstoffer som: natrium, kalium, magnesium og calcium {3}.
Det forbedrer hukommelse og koncentration gennem stoffer som det førnævnte koffein, theobromin og theophyllin. Deres indvirkning på nervesystemet kan ikke overvurderes, da de fremskynder overførslen af nerveimpulser i hjernen. Derudover understøtter det hukommelsesprocesser, især korttidshukommelsen, forkorter reaktionstiden og letter koncentrationen. Det er også værd at nævne kaffens virkning på vægttab. Koffein fremskynder stofskifteændringer og kan derfor være et supplement til en sund og afbalanceret kost, der sigter mod at reducere kropsvægten {3}.
Brugen af kaffe i medicin
Derudover kan det være nyttigt ved visse sygdomme. Disse inkluderer Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og type 2-diabetes.
Forskere fra University of Illinois i Chicago (USA) har udført omfattende undersøgelser af sammenhængen mellem Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom og kaffeforbrug. De viste, at risikoen for disse sygdomme falder markant, hvis man dagligt indtager 3 kopper formalet kaffe. Hos kaffedrikkere opstod disse sygdomme statistisk set 8 år senere end hos ikke-drikkerne (64 og 72 år). Dette fænomen var mere udtalt hos mænd end hos kvinder, og desuden reducerede et øget kaffeforbrug over 3 kopper ikke længere risikoen for disse sygdomme {3}.
Allergier og astma
Den nyeste forskning om koffein rapporterer også, at det kan være et interessant supplement i behandlingen af astma og allergier. Det har vist sig, at koffein reducerer histaminkoncentrationen, som er ansvarlig for den allergiske reaktion, og ved astmaanfald har det en positiv virkning på bronkodilatation. Dette gør angreb sjældnere og kortere {3}.
Hvad mineraler angår, indeholder kaffe grundlæggende ingen vitaminer, men mikronæringsstoffer som: natrium, kalium, magnesium og calcium {3}.
Kaffe og magnesium
Denne artikel kunne ikke overse det evige spørgsmål, nemlig om kaffe ikke "udvasker" magnesium?
Det antages generelt, at kaffe skyller magnesium ud af kroppen. Ja, efter kaffedrikning sker der en let øget udskillelse af magnesium i urinen, som varer flere timer, og koffein er ansvarlig for dette. Denne handling bør dog ikke demoniseres. Lad os huske, at kaffe også indeholder magnesium og, hvad der er endnu vigtigere, leverer mere, end det udskiller. Det anslås, at 100 gram brygget ristet kaffe leverer 7 til endda 24 mg af dette element {4}.
Stigningen i dens popularitet skyldes en tilbagevenden til naturen og en sund livsstil. Det er blevet konstateret, at grøn kaffe kan have endnu bedre positive virkninger på kroppen end ristet kaffe. Alt dette skyldes det manglende næringstab ved risteprocessen. Dette gælder især antioxidanter og chlorogensyre. Det findes også i kartofler, auberginer, tomater, men i te og kaffe forekommer det i meget højere koncentrationer. Desværre falder mængden af phenolforbindelser ved røgning ved høj temperatur. Det forbedrer blodkarrenes reaktionsevne, kan have en positiv effekt på kulhydratstofskiftet, hvilket er vigtigt ved forebyggelse af diabetes og fedme, men også metabolisk syndrom.
Hvordan smager grøn kaffe?
Smagen af grøn kaffe kan sammenlignes med grøn te. Det afhænger også af sorten. Det kan dog siges, at den generelt er lettere, mere bitter og mere syrlig end ristet kaffe. Koffeinindholdet er næsten identisk med ristet kaffe, da dette alkaloid ikke påvirkes af ristningstemperaturen eller -tiden.
Indvirkning på kulhydratstofskiftet
Opretholdelse af en normal blodglukosekoncentration er en af de grundlæggende mekanismer, der påvirker kroppens homeostase, og endnu vigtigere for mennesker med diabetes. Chlorogensyren i råkaffe har den virkning at reducere optagelsen af glukose fra fordøjelseskanalen med op til 80 %. Derudover sænker den på grund af denne egenskab fødevarers glykæmiske indeks, men kun ved oral indtagelse. Også ekstrakter fra grønne kaffebønner har en sådan virkning. Efter administration af 1 % chlorogensyreekstrakt til gnavere faldt blodsukkerniveauet med 43 % {5}.
Virkningspåvirkning på blodtrykket
Forhøjet blodtryk er et problem, der rammer flere og flere mennesker, og dets ineffektive behandling øger risikoen for pludselige kardiovaskulære hændelser betydeligt. Studier har vist, at råkaffeekstrakt kan være nyttigt til at reducere forhøjet blodtryk. De blev udført på rotter, og efter administration af dette ekstrakt blev dets blodtryksnedsættende virkning observeret. Det er værd at bemærke, at sådanne forsøg også er blevet udført på mennesker. Også ekstraktet fra grøn kaffe viste en lignende virkning på vores krop. Dette skyldtes sandsynligvis en øget udskillelse af nitrogenoxid (NO) og dermed vasodilatation. Der findes også en teori om, at chlorogensyre i grøn kaffeekstrakt sænker kortisolniveauet. Dette kaldes også "stresshormon". Et overskud af det fører til et fald i nitrogenoxidmængden og dermed vasokonstriktion og en stigning i blodtrykket {6}.
Kontraindikationer
Ved undersøgelsen blev der også taget hensyn til, om råkaffe, dets ekstrakter og chlorogensyre selv kan forårsage bivirkninger. I langt de fleste tilfælde blev de ikke bemærket, og disse stoffer anses for sikre. Der er dog et par tilfælde, hvor man ikke bør overdrive med grøn kaffe. For det første kan et højt koffeinindtag øge risikoen for komplikationer hos mennesker med diabetes og insulinresistens. Nøglen her er at vælge versioner af grøn kaffe, der ikke indeholder koffein i deres sammensætning. For det andet kan kortvarige og høje doser af chlorogensyre (over 2 g/dag) føre til en stigning i homocystein-koncentrationen og bidrage til hjerte-kar-sygdomme. Konklusionen er enkel: som med alt andet bør mådehold og sund fornuft også gælde her {7}.
Sammenfatning
Råkaffe vinder netop popularitet, og der vil gå lang tid, før det når niveauet for ristet kaffe. Desuden kan dens smag i starten være uacceptabel, især hvis vi er vant til smagen af denne ristede. Virkningen af det stof, den indeholder, er dog betydelig. Det bør også huskes, at brygning ikke er den eneste måde at tilføre chlorogensyre eller andre sundhedsfremmende forbindelser, der findes i den. Der findes mange smagsneutrale ekstrakter på markedet. De kan være et interessant supplement til din daglige kost. Det må ikke glemmes, at det ikke er et lægemiddel, men kun et supplement til mulig behandling af de ovennævnte sygdomme. Hvilket ikke ændrer på, at det er meget hjælpsomt.
Bibliografi :
- Geoffrey Burnie et al., Botanica: illustreret, i alfabetisk rækkefølge, beskriver mere end 10.000 haveplanter, Tyskland: Könemann, Tandem Verlag GmbH, 2005, ISBN 3-8331-1916-0, OCLC 271991134.
2 Verdenscheckliste over udvalgte plantefamilier: Royal _ _ botaniske haver, Kew. [hentet 03.12.2010].
- Zdrojewicz Z., Grześkowiak K., Łukasiewicz M., Er kaffedrikning sund?, „Medycyna Rodzinna“ 2016, nr. 3
- Jarosz M., Wierzejska R., Kaffedrikning og risiko for type 2-diabetes, optimistiske videnskabelige rapporter, „Epidemiological Review“ 2012, nr. 66.
5. Li Kwok Cheong JD, Croft KD, Henry PD Matthews V, Hodgson JM, Ward NC Grøn kaffe polyfenoler dæmper ikke _ _ træk ved metabolisk syndrom og forbedrer _ endotelfunktion hos mus fodret med fedtrig kost. Bogen. biokem. biofys. 2014; 559: 46-52.
- Revuelta-Iniesta R., Al-Dujail E. Forbrug af grøn kaffe reducerer blodtryk og kropssammensætning ved at påvirke 11b-HSD1-enzymaktivitet hos raske individer: en crossover-pilotundersøgelse med grøn og sort kaffe. BioMed. Opløsning int. 2014; http://dx.doi.org/10.1155/2014/482704
- Olthof MR, Hollman PC, Buijsman MN, Amelsvorrt JM, Katan MB Chlorogensyre, quercetin-3-rutinosid og sort te phenoler metaboliseres grundigt hos mennesker. J. Nutr. 2003; 133: 1806
