Navnet selv henviser til den proces, hvor fordøjelsesenzymer er involveret. De er nødvendige for, at fordøjelsesprocessen kan forløbe korrekt. Derudover har de ikke kun til opgave at muliggøre denne proces i kroppen, fordøjelsesenzymer letter processen, så kroppen ikke behøver at bruge så meget energi og tid på det.

Desuden fremmer enzymer optagelsen af næringsstoffer i kroppen. Lad os lære rollen af fordøjelsesenzymer at kende, som er yderst vigtige for os, og undersøge, hvorfor det er værd at passe på deres rette niveau i vores krop.

Fordøjelsesenzymer er en naturlig støtte

Ved fordøjelse af mad handler det om at nedbryde den og optage stoffer, som er nødvendige for kroppens smidige funktion. Fordøjelsen understøttes af fordøjelsesenzymer, som er naturlige stoffer, der findes i vores krop. Fordøjelsesenzymer er involveret i fordøjelsesprocessen, så snart vi tager mad i munden. Når maden kommer i munden, begynder spyt-amylase og lysozym, som findes i spyttet, at virke. Disse to enzymer er ansvarlige for at sætte nedbrydningen af sukkerstoffer i gang. Maden møder derefter et andet enzym, som allerede findes i mavesaften. Det er pepsin, som er ansvarligt for at skære lange proteinpartikler i mindre fragmenter.

Maden "vandrer" videre og ender i tolvfingertarmen. Her begynder grupper af fordøjelsesenzymer deres arbejde, som muliggør den gradvise nedbrydning af maden til grundstoffer. Her fordøjes proteiner, fedtstoffer og sukker.

Der udskilles også en række enzymer i bugspytkirtlen:

• Pancreas-amylase, som er ansvarlig for nedbrydning af sukker,
• Lipase, som nedbryder fedt,
• Nuklease, nedbrydning af nukleinsyrer,
• Trypsin, hvis opgave er at nedbryde proteiner. Derudover er trypsin også ansvarlig for at reducere lange proteinkæder til kortere,
• Peptider, fordøjer kortere proteinkæder og nedbryder dem til endnu kortere.

Det endelige resultat af proteinfordøjelsen gennem fordøjelsesenzymer er aminosyrer.

Mangel på fordøjelsesenzymer kan føre til mange sundhedsproblemer. Selvom mangeltilstande kan være smertefulde, er de ofte midlertidige. Derfor ignorerer vi dem ofte. Især ved symptomer som konstant sult, muskelkramper, oppustethed, træthed, irritabilitet, tyktarmsbetændelse, hurtig vægtøgning eller langsom fordøjelse bør vi overveje en kontrol af enzymniveauet. Hvis vi handler hurtigt, kan vi undgå alvorligere konsekvenser. Ellers kan vi forvente, at alvorlige fordøjelses- og stofskifteforstyrrelser opstår, som fører til kroppens funktionsfejl.