Indhold:

• Produktnavn på etiketten
• Hvordan afkoder man sammensætningen af et produkt?
• "E"-symboler på etiketter – er de alle dårlige?
• Mærkning og allergeninformation
• Ved korrekt læsning af etiketten kan personer med fødevareoverfølsomhed vælge det rigtige produkt.
• Næringsindhold på etiketten
• Dato på emballagen – hvordan læses den korrekt?
• Kan der være yderligere oplysninger på etiketten?

Forbrugere håndterer oplysninger på fødevareetiketter forskelligt. Allergikere er opmærksomme på allergener, folk på reduktionsdiæt på sammensætning og energiindhold. Dem, der går op i kvalitet og sikkerhed af fødevarer, ser på udløbsdatoen. Set fra en ernæringseksperts synspunkt er det vigtigt at kunne forstå og analysere næringsværdien af et produkt. Lad os derfor lære etikettens hemmeligheder at kende og finde ud af, hvordan man læser dem korrekt for at træffe en velinformeret beslutning.

Produktnavn på etiketten

Vi genkender ofte produkter på deres emballage, men det er værd at være opmærksom på, at den ikke ligner emballagen på et konkurrentprodukt, da det kan skabe forvirring. Nogle gange giver produktets navn en indikation af dets forarbejdning, som for eksempel "frosset" eller "røget". Det er vigtigt, at produktnavnet ikke erstattes af et mærke eller navn, der udelukkende er skabt til markedsføringsformål. Vær altid opmærksom på betegnelsen – uanset om det er ost, et ostelignende produkt, smør eller en fedtblanding. Selvom forskellen er lille, er det helt forskellige produkter.

Hvordan afkoder man sammensætningen af et produkt?

Produktindhold omfatter alle stoffer, inklusive tilsætningsstoffer, der er anvendt i produktionsprocessen og forbliver i slutproduktet. På etiketten er ingredienserne angivet i faldende rækkefølge – jo længere nede på listen, desto mindre er mængden af den pågældende ingrediens i produktet.

Undtagelser herfra er for eksempel frisk frugt og grøntsager (inklusive kartofler), danskvand og eddike (såfremt der ikke er andre tilsætningsstoffer) samt produkter som ost, smør, kærnemælk og fløde, såfremt de ikke indeholder yderligere ingredienser som enzymer eller bakteriekulturer.

Undgå produkter med lange ingredienslister med ukendte navne og dem, der indeholder glukose-fruktosesirup, sukker, palmefedt, kokosfedt eller transfedtsyrer.

"E"-symboler på etiketter – er de alle dårlige?

Tilsætningsstoffer tilsættes fødevarer for at forbedre deres smag, udseende, holdbarhed eller konsistens. "E"-mærket betyder, at stoffet er blevet sikkerhedsvurderet og anvendes i mængder, der på baggrund af tilgængelig forskning ikke udgør en sundhedsrisiko. Eksempler på sådanne stoffer er mononatriumglutamat (E621) eller aspartam (E951), men også det ofte anvendte citronsyre, salt eller karamel.

Nogle farvestoffer som tartrazin (E102) og allurarød (E129) kan påvirke børns hyperaktivitet og opmærksomhed. Efter en revurdering er deres tilladte koncentration i produkter blevet reduceret.

Mærkning og allergeninformation

Producenter er forpligtet til at informere forbrugerne om allergener i produkter. Listen over stoffer, der kan forårsage allergier eller intolerance, er indeholdt i EU-forordningen (bilag 2 til forordning nr. 1169/2011). Disse omfatter blandt andet: korn, krebsdyr, æg, fisk, jordnødder, soja, nødder, selleri, sennep, sesam, svovldioxid, lupin og bløddyr.

Selvom en fuldstændig ingrediensliste ikke er påkrævet for et produkt (f.eks. alkoholiske drikkevarer), skal producenten angive tilstedeværelsen af allergener. Nogle gange kan tilstedeværelsen af yderligere allergener i produktet ikke udelukkes på trods af alle forholdsregler. I sådanne tilfælde står der på etiketten for eksempel "Spor af jordnødder".

Ved korrekt læsning af etiketten kan personer med fødevareoverfølsomhed vælge det rigtige produkt.

Personer med fødevareintolerancer skal nøje kontrollere produktmærkningen. Allergener fremhæves normalt, men andre ingredienser, der kan forårsage intolerance symptomer, er ikke altid synlige.

Ved en elimineringsdiæt er det vigtigt at vide, hvilke ingredienser der skal undgås. Bemærk også, at produktet kan indeholde spor af allergener. Dette kan skyldes kontakt med andre produkter på samme produktionslinje.

Kontrollér derfor altid, om produktet indeholder det allergen, du reagerer på. Allergener som mælk, nødder og æg er normalt fremhævet med fed skrift eller understregede.

Næringsindhold på etiketten

Referenceindtaget (RIV) er ifølge videnskabelig forskning den mængde næringsstoffer, en gennemsnitlig voksen bør indtage pr. dag.

RWS tager ikke højde for individuelle forskelle som alder, kropsvægt eller fysisk aktivitet og er derfor ikke en værdi, der passer til alle.

Ofte refererer denne værdi til en portion af produktet. Formålet er at hjælpe dig med at overvåge dit næringsindtag, især indtag af næringsstoffer, der kan indtages i overskud, som sukker eller natrium.

Produktetiketter indeholder næringsoplysninger, herunder kalorier, protein, kulhydrater, fedt, fibre, natrium samt udvalgte vitaminer og mineraler.

Dato på emballagen – hvordan læses den korrekt?

Under "Mindst holdbar til" eller "Brug inden" forstås den dato, indtil hvilken producenten garanterer produktets kvalitet. Tjek altid datoen, men husk, at det ikke er produktionsdatoen.

For visse produkter som frisk frugt og grøntsager, alkohol (over 10 % volumen), brød, der skal spises inden for 24 timer, eddike, salt, sukker, bolsjer og tyggegummi er det ikke nødvendigt at angive en dato.

Holdbarhedsdatoen kan angives som følger:

•     "Mindst holdbar til..." - gælder for letfordærvelige produkter, hvor dag, måned og år er angivet,

•     "Mindst holdbar til/indtil slutningen af" – for produkter med længere holdbarhed angives normalt også måned og år.

Produkter efter denne dato kan miste kvalitet, f.eks. ændre smag, lugt eller farve. For holdbare fødevarer er der dog ingen væsentlig risiko ved at spise dem. Men letfordærvelige fødevarer, som mejeriprodukter og brød, bør ikke spises efter udløbsdatoen, da det kan udgøre en sundhedsrisiko.

Kan der være yderligere oplysninger på etiketten?

Vær opmærksom på yderligere oplysninger på etiketterne, f.eks. "kalorielet" eller "sukkerfri". Næringsoplysninger giver indsigt i visse egenskaber ved et produkt, f.eks. dets kalorie- eller næringsværdi.

Vær opmærksom på uærlige praksisser, som f.eks. påstanden om, at en olie er "kolesterolfri", når ingen olie naturligt indeholder kolesterol.

Etiketten kan indeholde mærkninger, der giver oplysninger om produktets kvalitet, f.eks. certifikater for økologisk dyrkning eller regionalt landbrug. Kun produkter, der opfylder visse krav, får dette mærke. Nogle gange bruger producenter lignende symboler for at vildlede forbrugerne. Derfor er det værd at kende de tilladte symboler. Disse mærkninger kan være reguleret af EU-regler, internationale organisationer eller nationale kvalitetssystemer.