Indhold:

• En kort historie om rødbedesaft
• Næringsindholdet i rødbedesaft og hvilke stoffer det indeholder
• Rødbedesaft og nitrogenoxid – hvad har de til fælles?
• Egenskaber ved rødbedesaft
• Hvordan laver man hjemmelavet rødbedesaft?
• Kan rødbedesaft være skadeligt?
• Sammenfatning

Rødbede er en grøntsag med et højt indhold af forskellige sundhedsfremmende stoffer. Blandt dem finder vi helt sikkert mange værdifulde vitaminer og mineraler. Derfor er det ikke overraskende, at saften, der udvindes herfra, også kan være yderst værdifuld for os. Interessant nok har dens egenskaber længe været ukendte. Det er værd at nævne, at den har fundet bred anvendelse inden for sport, men ikke kun der. Vi kan tilføje, at den er klassificeret som et kosttilskud i kategori A. Det betyder, at den har en positiv effekt på vores krop og er sikker at anvende. Hvad gemmer sig ellers i rødbedesaft? Vi inviterer dig til at læse videre.

En kort historie om rødbedesaft

Rødbeden blev først virkelig undersøgt i det 19. århundrede. Dengang begyndte man at værdsætte dens smag, men også dens sundhedsfremmende egenskaber. Derfor begyndte man i større omfang at tilberede retter af den, og de første forsøg på at udvinde saft begyndte. Oprindeligt blev den kun brugt til at give vin en passende og mere udtryksfuld farve. Dog udvindes den stadig i dag blot ved at presse rå, men også syltede rødbeder. I øjeblikket anvendes især i industriel produktion ofte koncentreret rødbedesaft eller forskellige pureer baseret på den. Vi kan tilføje, at saften selv har en let jordagtig smag. Derfor tilsættes ofte juice fra æbler, gulerødder, selleri og endda appelsiner. For at understrege smagen anbefales det også at bruge salt, peber eller persille. Det gør den ikke kun mere drikkelig, men øger også næringsværdien.

Næringsindholdet i rødbedesaft og hvilke stoffer det indeholder

Rødbedesaft er kaloriefattig, da det indeholder omkring 34 kcal pr. 100 gram. I samme vægt finder vi også 0,8 gram protein, 0,2 gram fedt, 7,6 gram kulhydrater og 0,5 gram kostfibre. Hvad angår mikronæringsstoffer, er rødbedesaft rig på B-vitaminer, herunder folinsyre (vitamin B9), som er yderst værdifuld for fosterudviklingen. Men det er ikke slutningen på de gode nyheder. Derudover indeholder den vitaminerne A, C, K og E. Dens styrke er også det høje indhold af mineraler, herunder: jern, magnesium, kalium, calcium, fosfor, zink, kobber, fluor og lithium. Bemærk dog, at det jern, den indeholder, ikke er hæm-jern. Det betyder, at dens biotilgængelighed er meget lavere end hæm-jern, som findes i animalske produkter. Vi må heller ikke glemme de forskellige organiske syrer, hvor æblesyre, citronsyre og oxalsyre er de mest fremtrædende. Rødbedesaft indeholder desuden en række polyfenoler, glykosider og carotenoider. Særligt bemærkelsesværdigt er betanin, altså rødbedens røde farve, som også har stærke antioxidante egenskaber. Den giver rødbederne deres smukke farve og bestemmer den sundhedsfremmende effekt.

Rødbedesaft og nitrogenoxid – hvad har de til fælles?

Til at begynde med nævnte vi, at rødbedesaft anvendes i sport. Det skete ikke uden særlig grund, for det er en forløber for nitrogenoxid (NO). Mere præcist består det af uorganisk nitrat, bedre kendt som NO3-. Det er meget vigtigt, fordi omkring 25 % af denne kemiske forbindelse allerede nedbrydes i vores mund. Ansvarlig for dette er NO3-reduktase, som fører til dannelsen af en anden forbindelse – nemlig nitrogenoxid (NO2). I maven reduceres det derefter til nitrogenoxid eller NO. Den vigtigste egenskab ved denne oxid er dens vasodilaterende virkning. Det betyder, at musklerne får en markant bedre blodgennemstrømning, hvilket øger deres ydeevne. Dette er især vigtigt ved længerevarende fysisk anstrengelse. Derudover forbedres gasudvekslingen, hvilket også påvirker effektiviteten af hele systemet. Derfor anbefales rødbedesaft til sportsfolk, men også til fysisk aktive mennesker. Talrige studier har vist, at det har størst effekt på type II, altså hurtigt trækende muskelfibre. Det betyder, at de største effekter af anvendelsen helt sikkert mærkes ved kortvarig, men intens fysisk aktivitet. Det betyder dog ikke, at det ikke øger vores ydeevne ved moderat, omend længerevarende træning.

Egenskaber ved rødbedesaft

Rødbedesaft kan på grund af det brede næringsstofspektrum have en omfattende virkning på vores krop. Dens hovedegenskaber omfatter:

• Sænkning af blodtrykket – takket være indholdet af nitrater, som derefter reduceres til nitrogenoxid, kan det påvirke både det systoliske og diastoliske tryk.
• Effekter på forebyggelse eller markant forsinkelse af udbruddet af neurodegenerative sygdomme – denne egenskab ved rødbedesaft hænger også tæt sammen med de nitrater, den indeholder. Det skyldes sandsynligvis forbedringen af blodgennemstrømningen gennem frontallappen i hjernen. Det sikrer, at nervecellerne der får væsentligt bedre iltforsyning, hvilket igen øger deres effektivitet.
• Sænkning af LDL-kolesterolniveauet i blodet – ved at reducere mængden af dårligt kolesterol kan det have en betydelig indflydelse på forebyggelsen af dannelse af aterosklerotiske plaques og dermed mindske risikoen for åreforkalkning og andre sygdomme i hjerte-kar-systemet og hjertet.
• Fremskynder sårheling – takket være det høje indhold af vitamin C kan det påvirke hastigheden af sårheling og er involveret i kollagendannelse. Det har derfor en positiv effekt på hudens tilstand og giver den fasthed.
• Det kan støtte processen med at tabe overflødigt kropsvægt – takket være en stor mængde næringsstoffer kan det let accelerere vores stofskifte. Derudover er det kaloriefattigt, hvilket vægttabssøgende helt sikkert vil sætte pris på.
• Antioxidant virkning – rødbedesaft indeholder antioxidanter, herunder betanin. Derfor kan regelmæssig anvendelse hjælpe med at begrænse aktiviteten af frie iltradikaler. De er ansvarlige for mange sygdomme, herunder kræft.
• Anti-inflammatorisk virkning
• Beskyttende virkning – rødbedesaft kan beskytte leveren mod overdreven toksiner
• Foranstaltningen består i at reducere risikoen for anæmi – selvom rødbedesaft indeholder ikke-hæm-jern, d.

Hvordan laver man hjemmelavet rødbedesaft?

Hjemmelavet rødbedesaft kan være af meget bedre kvalitet end den, der fås i forskellige butikker. Brug en juicer eller en slow juicer for at nyde den. Vask derefter de rå rødbeder og skær dem i store tern for senere at presse saften ud af dem. Hvis vi dog ikke har sådanne apparater, går intet tabt. Gør det samme med rødbederne og drys dem med sukker. Efter cirka 24 timer afgiver de selv saften, som vi kan si gennem en si. Det er også muligt at lave en lidt tykkere variant i en blender. Bland dem blot med lidt vand, så den resulterende væske ikke bliver for tyk. Smagen af ren saft vil for mange nok ikke være tilfredsstillende, så der er intet i vejen for at pifte den op. Salt, peber, ingefær, persille, æble eller gulerod er blot nogle forslag. Brug dine yndlingstilbehør og eksperimenter efter hjertets lyst.

Kan rødbedesaft være skadeligt?

Rødbedesaft er yderst sundt, men også sikkert. Det betyder dog ikke, at det kan bruges af alle. Det indeholder mange oxalater, som især i overskud kan være skadelige for nyrerne. Derfor bør det undgås af personer, der lider af nyresten og gigt, men også af alle, der har tendens til at danne nyresten. På grund af rødbedesafts blodtryksnedsættende egenskaber anbefales det heller ikke til patienter med naturligt lavt blodtryk. Det kan føre til farlige trykfald. Det er dog interessant, at et overdrevent forbrug af denne saft kan vise sig som rødbedefarvet urin. Det er ikke andet end en rød farve på urinen. Selvom denne effekt ikke er permanent og er sundhedsmæssigt ufarlig, bør den aftage naturligt, så snart du stopper med at indtage saften.

Sammenfatning

Rødbedesaft er et relativt nyligt undersøgt produkt. Ikke desto mindre vinder det mange forbrugeres og fortalernes hjerter for en sund, naturlig livsstil. Ikke underligt, for det har en yderst positiv effekt på vores krop. Det høje indhold af vitaminer og mineraler samt andre sundhedsfremmende stoffer er blot nogle af dets fordele. Derudover er det ganske enkelt meget velsmagende, især når vi tilsætter vores yndlingskrydderier eller -frugter. Lad os ikke betragte det som en kur mod alle sygdomme. Ja, det kan stærkt støtte vores krops funktion, men ved forskellige sygdomme er det bedre blot at gå til lægen.